04. maj. 2026

Juniorkonsulent med kompetencer inden for natur, miljø og klima

Har du interesse for biodiversitet, klimaforandringer og miljøområdet generelt, og synes du policy-analyser er spændende? Vil du arbejde aktivt med bæredygtighed i samarbejde med engagerede og dygtige kolleger?

I Norion søger vi en juniorkonsulent med kompetencer inden for miljøområdet til at være en del af et spændende og lærerigt arbejdsmiljø på vores team for Natur og klima.

Som juniorkonsulent vil dine primære arbejdsopgaver være at lave research til projekter, aktivt være en del af analyser, hjælpe til i tilbudsprocesser og udføre mindre ad hoc-opgaver. Du vil komme til at arbejde med projekter og analyser på tværs af naturressourcer og bæredygtighed. Det kan eksempelvis være litteraturstudier, samfundsøkonomiske analyser og kvalitativ dataindsamling. Det vigtigste er, at du har en solid faglig base, er motiveret til at lære, samt at du er lige så optaget af at levere god kvalitet, som vi er.


Kvalifikationer

Vi søger en dygtig og ambitiøs medarbejder, der har lyst til at bidrage fagligt og indgå i et positivt fællesskab. Vi ser gerne, at:

  • Du har en stærk interesse for miljøområdet og er motiveret til at udvikle og afprøve dine kompetencer inden for emnet.
  • Du studerer på en fagligt relevant bachelor- eller kandidatgrad.
  • Du taler og skriver engelsk og dansk, eller et af de andre nordiske sprog.
  • Du sætter pris på at komme i dybden med analyser og resultater. Du har samtidig et stort drive og evner at tage dine idéer og metoder fra tanke til resultat.
  • Du har lyst til at samarbejde med dine kolleger om at finde de bedste metoder til at løse opgaverne, og samtidig evner du at gribe en bold og arbejde selvstændigt i hverdagen.

Om stillingen

Stillingen er et studiejob på ca. 15 timer om ugen, som tilrettelægges fleksibelt med hensyntagen til din undervisning og eksamensperioder. Vi har frokostordning, fredagsbarer og faglige arrangementer, og vi gør meget ud af at holde en hyggelig og uformel omgangstone. Der er kort fra idé til handling.

Om Norion

Norion er en rådgivningsvirksomhed inden for bæredygtighed med base i København NV. Hos Norion er du med til at bidrage til et mere bæredygtigt samfund ved at støtte virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder i miljømæssig, social og økonomisk udvikling. Vi har arbejdet med bæredygtighed i 35 år, og vi har et godt navn i Danmark og internationalt. Vi er 45 ansatte med miljøfaglige, antropologiske og samfundsvidenskabelige fagkompetencer, og vi kombinerer vores solide erfaring med lyst og evne til innovation og samarbejde. Du bliver en del af et dygtigt og engageret hold af kolleger med godt humør og stærke faglige ambitioner.


Ansøgningsfrist og yderligere information
Ansøgningsfristen er d. 20 maj 2026. Vi afholder løbende samtaler. Send ansøgning og CV til rfb@norion.dk. Ønskes yderligere information, kontakt partner Rikke Fischer-Bogason på 27 28 15 50. Vi ser frem til at høre fra dig.

Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger om dig. Det gør, at vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig. Det vil typisk være følgende oplysninger: Navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mailadresse, uddannelse(r), karrierehistorik, og anbefalinger/referencer.

Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har fremsendt til os med henblik på at blive ansat. Hvis du får afslag, sletter vi de oplysninger, vi har registreret om dig, inden for 6 måneder. Hvis du bliver ansat, gemmer vi de oplysninger, som har været en del af rekrutteringsprocessen, i din personalemappe. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.