Livscyklusvurdering (LCA)

Med en livscyklusvurdering (LCA) kan I få en målrettet miljøindsats og styrke jeres konkurrenceevne. I får bl.a. indsigt i jeres produkter og services vigtigste hotspots og den rette dokumentation, som kan bruges i jeres grønne markedsføring.

Hos Norion er vi eksperter i at hjælpe virksomheder med at udarbejde LCA’er for produkter og services.

Kontakt vores Seniorkonsulent

Mathilde R. Johansen

Tlf: +45 31 48 70 57

Mail: mj@norion.dk

.

Hvad er en LCA?

En LCA er et beslutningsværktøj, der kan hjælpe med at vurdere og analysere miljøpåvirkningen af produkter og services. En LCA giver et detaljeret overblik over, hvordan jeres produkter eller services påvirker miljøet gennem hele livscyklussen – fra udvinding af råmaterialer og produktion til brug og bortskaffelse. LCA’en vurderer produktet eller servicen op imod 18 forskellige miljøpåvirkningskategorier, herunder klimaforandring, ozonnedbrydning, og forsuring. Dette giver et langt bredere billede af miljøpåvirkningen og kan give jer værdifulde indsigter i, hvilke led af jeres livscyklus, der har de største hotspots, dokumentere miljøpåvirkning af jeres produkter og services og sammenligne miljøpåvirkning på tværs af produkter, services og industrier.

Er det relevant for jer?

Evnen til at kunne levere den rigtige bæredygtighedsdokumentation er i dag et konkurrenceparameter, som virksomheder ikke kan ignorere. En LCA kan give jer et konkurrencemæssigt forspring, og kan bl.a. bruges til at:

  • Dokumentere miljøpåvirkning
  • Forbedre produktdesign og reducere påvirkning
  • Opfyld lovkrav og markedskrav (f.eks.: ESG, CSRD, Green Claims)
  • Gør bæredygtighed konkret og målbar
  • Kommunikere om bæredygtighed
  • Få indsiger i vigtige hotspots i jeres produkter og services
  • Sammenligne med lignende produkter på markedet.

Vores ydelser inden for livscyklusvurderinger

I Norion tilbyder vi mange forskellige typer af LCA-arbejde – her er beskrivelser af de mest almindelige ydelser:

LCA-screening

Hvis I har brug for en overordnet vurdering af jeres produkters miljøpåvirkning, er vores LCA-screening det ideelle valg. Denne type vurdering giver et solidt udgangspunkt for fx at identificere nøgleområder med potentiale for forbedringer i jeres livscyklus.

Product Carbon Footprint

I modsætning til LCA fokuserer PCF kun på CO2e-fodaftrykket af jeres livscyklus. Vi bruger ISO 14067-standarden som vejledning for vurderingen. En tredjepartsrevision kan være relevant hvis resultaterne skal kommunikeres eksternt.

Environmental Product Declaration

EPD er den mest anvendte type bæredygtigheds-dokumentation i byggeriet. En EPD er en uafhængigt verificeret LCA, der gør det muligt at kommunikere jeres produkters miljømæssige egenskaber til kunder, samarbejds-partnere og myndigheder. Derudover kan EPD’er også anvendes som dokumentation i bl.a. DGNB.

Fuld LCA

For virksomheder, der ønsker det fulde overblik, tilbyder vi en omfattende livscyklusvurdering (LCA), der følger de internationale ISO-standarder (ISO 14040 og ISO 14044). Med denne viden kan I træffe veldokumenterede beslutninger, der gavner både jeres kunder og miljøet. Derudover er dette også gyldig dokumentation til bl.a. jeres grønne markedsføring.

Skræddersyet beregningsværktøj

Baseret på en af de mange typer af LCA, kan I få skræddersyet et beregningsværktøj, der:

  • Giver overblik over dit produkt/ service
  • Sammenligner med branchegennemsnit (f.eks. cirkulært vs. lineært)
  • Gør det muligt at estimere påvirkningen af forskellige scenarier.