Klimaregnskab
I en tid, hvor bæredygtighed og klimaansvar er afgørende for virksomheders succes, er klimaberegninger blevet en essentiel del af forretningsstrategien. Ved at måle og forstå jeres virksomheds CO₂-aftryk, får I ikke kun indsigt i jeres miljøpåvirkning, men også værktøjerne til at tage ansvar og handle.
Hos NORION hjælper vi virksomheder med at navigere i disse komplekse beregninger og omdanne dem til værdiskabende indsatser. Vi sikrer, at jeres klimaregnskab kan anvendes til det I har behov for – også ESG (Environment, Social og Governance) og Science Based Targets (SBTi).
Vi guider jer gennem hele processen fra kortlægning af jeres behov til færdig rapportering. Vi arbejder ud fra den internationale anerkendte GHG-protokol, så jeres klimaberegninger ikke kun lever op til standarderne, men også kan anvendes i jeres ESG-rapportering og i arbejdet med Science Based Targets.
Vi har udviklet et brugervenligt klimaberegningsværktøj, der gør det nemt for virksomheder at få styr på deres klimaregnskab. Værktøjet giver jer et klart overblik over jeres udledninger, viser hvilke scopes og poster, der udleder mest, og hjælper jer med at følge udviklingen over tid. Værktøjet følger GHG-protokollen og kan bruges til alle typer af rapportering.
Foretrækker I andre platforme såsom Klimakompasset, Klappir eller BeWo? Så hjælper vi jer også med det.

Kontakt Seniorkonsulent
Mathilde R. Johansen
Tlf: +45 31 48 70 57
Mail: mj@norion.dk
.
Vores ydelser inden for klimaregnskab
At guide jer gennem hele processen fra kortlægning af jeres behov til færdig rapportering. Vi arbejder ud fra den internationale anerkendte GHG-protokol, så jeres klimaberegninger ikke kun lever op til standarderne, men også kan anvendes i jeres ESG-rapportering og i arbejdet med Science Based Targets. Med vores skræddersyede tilgang og værktøjer kan vi hjælpe med:
Identifikation af behov
Identifikation af jeres specifikke behov og ambitioner.
Dataindsamling
Dataindsamling med støtte fra vores gennemarbejdede guides og metoder.
Klimaberegning
Klimaberegninger med vores eget værktøj eller anerkendte platforme som Klimakompasset, Klappir og BeWo.
Ready-to-go afrapportering
Afrapportering, der er klar til offentliggørelse og compliance.
Værdikæde-analyse
Identifikation af hvor i værdikæden miljøbelastningen er størst og herigennem udarbejde relevante og konkrete reduktionsmål
Hvordan er processen i Norion?
Når I samarbejder med NORION, får I en klar og struktureret proces, der sikrer præcision og kvalitet i jeres klimaberegninger. Vi forstår, at alle virksomheder er unikke, og derfor tilpasser vi vores tilgang til jeres specifikke behov, mål og udfordringer.
1
Scoping Workshop
Sammen afklarer vi, hvad I vil opnå med LCA’en – fx dokumentation eller optimering. Vi fastlægger systemgrænserne og skræddersyr analysen til jeres mål.
2
Dataindsamling
Vi hjælper jer med at indsamle de nødvendige data, trin for trin, ved hjælp af Norions egne guides og værktøjer.
3
Beregning
Vi udfører klimaberegningerne baseret på jeres data og anvender de værktøjer som er tilpasset jeres virksomhed.
4
Afrapportering
Vi leverer en detaljeret rapport, der opfylder kravene til GHG-protokollen og er egnet til brug både internt i virksomheden og til eksterne interessenter.
Hvad er et klimaregnskab?
Et klimaregnskab er en opgørelse af jeres virksomheds klimaaftryk – altså en opgørelse af den udledning af CO2 og andre drivhusgasser (CO2e), som opstår som følge af jeres virksomheds og værdikædes aktiviteter. I klimaregnskabet tages både højde for jeres virksomheds direkte udledninger, men også indirekte udledninger i jeres værdikæde, fx leverandører og kunder, kan tælle med i den samlede opgørelse.
Klimaregnskaber er opdelt i tre scopes:
- Scope 1: Direkte udledninger fra jeres egen drift, fx fra køretøjer eller produktionsanlæg.
- Scope 2: Indirekte udledninger fra energiforbrug, som elektricitet eller fjernvarme.
- Scope 3: Andre indirekte udledninger fra hele værdikæden, fx leverandører, transport og brugen af jeres produkter.
Fra 2024 skal store virksomheder leve op til nye krav om bæredygtighedsrapportering under CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Det betyder, at de skal rapportere deres CO2e-udledninger inden for scope 1, 2 og 3, som dækker udledninger fra både virksomheden selv og dens værdikæde.
Selvom de nye krav ikke gælder for alle SMV’er, kan I stadig opleve at blive bedt om ESG-data fra kunder, især hvis I samarbejder med større virksomheder. Det kan fx handle om jeres CO2e-udledninger, transport eller etiske forhold i produktionen. Her kan et klimaregnskab give jer de nødvendige svar.