Et konsulenthus der med stort engagement, 30 års erfaring    og fagligheder, der spænder bredt, understøtter bæredygtig omstilling – fra tanke til handling.

NORION Consult bidrager til et mere bæredygtigt samfund ved at støtte virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder i miljømæssig, social og økonomisk udvikling. Vi har arbejdet med bæredygtighed i over 30 år og kombinerer vores solide erfaring med lyst og evne til innovation og samarbejde. Vi sætter en ære i at være de dygtigste til det, vi gør: At fremme et bæredygtigt samfund.

Vores medarbejdere brænder alle for bæredygtighed, og vi anvender og kombinerer vores forskellige kompetencer i en bred variation af tværfaglige projekter. Vi er antropologer, miljøplanlæggere, politologer, teknologer, sociologer og samfundsøkonomer, og vi er toptrænede i at forstå behov, opstille relevante løsninger og styre projekter sikkert i mål.

Vi skiftede navn fra PlanMiljø til NORION i 2022 for at afspejle den brede, holistiske tilgang til bæredygtighed, som både vores kompetencer og projekter favner. Navnet NORION – NORdic solutION – viser desuden vores nordiske tilknytning, som er selve udgangspunktet for vores arbejde. Vi kommer af den nordiske innovations- og bæredygtighedskultur. Uanset, om vi arbejder i Danmark, Norden eller internationalt, udfordrer vi eksisterende viden og løsninger i den lokale kontekst med et nordisk perspektiv. Det giver situationstilpassede løsninger, der indkapsler alle aspekter af bæredygtighed.

Vores værdier…

Passion

Vi møder alle opgaver med interesse for substans og for menneskerne bag – og altid med viljen til at gøre en forskel. Vi opfinder selv projekter, som matcher vores ambitioner og støtter op om samfundets bæredygtighed. Vi både implementerer projekter med passion og nytænkning og drøfter løbende muligheden for at gøre det bedre.

Kvalitet

Vi tager kvalitetsbegrebet alvorligt og investerer tid og ressourcer i at levere ydelser, der overgår kundens forventninger. Vores erfaring med mere end 400 vellykkede projekter fra hele verden har givet os en solid base for at udvikle innovative og evidensbaserede metoder og tilgange til opgaveløsning. Vi stræber altid efter at udvikle os og sikre, at vores arbejde er af højeste kvalitet.

Integritet

Vi praktiserer vores værdier i relation til både klima/miljø og mennesker. Vi har et detaljeret klimaregnskab og bæredygtige indkøbsprincipper. Vores virksomhedskultur bygger på gensidig tillid med minimal kontrol og maksimal dialog. Vi udvikler løbende vores kompetencer og opretholder motivationen ved at give mulighed for at forfølge individuelle ambitioner og interesser. Vi skaber et støttende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og prioriterer alles velbefindende.

Ekstern merværdi

Vi skaber merværdi for kunden og for bæredygtigheden ved at lytte, før vi taler, og ved at søge viden, før vi formulerer løsningen. Vi sikrer processen, før vi håndterer problemet, og vi er kreative, før vi lader os bremse af udfordringer. Vi fokuserer på det overordnede mål frem for delresultaterne, og vi evaluerer grundigt, før vi tager beslutninger. Vi insisterer på at skabe gevinster, der fremmer samfundets bæredygtighed.

Vores samarbejdspartnere siger...

"DIEH faciliterer vi sammen med NORION projektet ”Partnerskab om Bæredygtig Fiskeri”, hvor vi samler danske aktører fra fiskeribranchen med meget forskellige interesser for at indgå i konstruktiv dialog og skabe samarbejde om bæredygtighedsudfordringer på tværs. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med NORION; det er altid lærerigt, konstruktivt og sjovt. Sammen står vi stærkere i forhold til at skabe fremgang for bæredygtig forandring i denne sektor."

Janine Dortmundt

Project Manager, Dansk Initiativ for Etisk Handel

"Vi sætter enormt stor pris på vores samarbejde med NORION. Et både berigende og meningsfyldt samarbejde, som oprindeligt udspringer af projektet Grøn Cirkulær Omstilling.

Med en enorm faglighed og ekspertise indenfor bæredygtig omstilling, herunder en solid forretningsforståelse, formår NORION at tilsikre, at vores ambitioner om meningsfuld vækst omsættes til konkrete tiltag og initiativer i det daglige, til gavn for både miljøet og de mennesker, vi omgiver os med."

Thomas Trads Hansen

Direktør, Aluproff

"HORESTA med samarbejdspartnere kørte et madspildsprojekt, som NORION stod for. NORION gjorde et fantastisk stykke arbejde i forhold til ansøgning, gennemførelse af antropologiske studier i køkkener, udarbejdelse af målrettet kommunikationsmateriale og efterfølgende evaluering af projektet. Det gjorde det nemt for os at holde fokus på budskaber og indhold frem for en masse administrativt arbejde."

Mikal Holt Jensen

Miljøchef, HORESTA

"Vi havde i længere tid gået med en vision om at få vores rengøringsservice Svanemærket, og derfor kontaktede vi i 2018 NORION, som hjalp os gennem processen, stod for kontakten til Miljømærkning Danmark og fik sat vores miljøarbejde i system. De indsamlede dokumentationen til brug for svanemærkeansøgningen og hjalp os desuden med at optimere rengøringen på en række miljøparametre [...]. Vi følte os i trygge hænder og kan på det varmeste anbefale NORION til at facilitere en miljømærkningsproces."

Martin Lorck

Direktør, Relianz Facility Management

"NORION har været en vigtig sparrings-partner for Stop Spild Af Mad både i faglige spørgsmål om madspildsdagsordenen, i projektledelse og fundraising, samt ikke mindst i udviklingen af foreningens bæredygtige forretningsmodeller, erhvervspartnerskaber og varigt samarbejde med fødevaresektoren."

Selina Juul

Stifter og Bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad

"Vi har nydt godt af vores strategiske samarbejde med NORION, der har været dygtige til at strukturere store projekter, så at de fremstår logiske og gennemførlige. Vi har altid opfattet medarbejderne i NORION som lydhøre og samarbejdsorienterede og de har altid reageret hurtigt hurtigt på muligheder og med en stor fleksibilitet. Vi har således kun ros til overs for NORION og deres medarbejdere!"

Peter Blach

Projektchef, Ocean Plastic Forum og Maskinmestrenes Forening

Udvalgte nyheder

Læs om vores seneste projekter og følg med på LinkedIn

Praktikant til at fremme bæredygtige fødevarersystemer

Praktikant til at fremme bæredygtige fødevarersystemer

I Norion arbejder vi med en række projekter, der er med til at forme fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. Vi søger lige nu praktikanter til andet halvår af 2025, der er klar til at bidrage til vores arbejde med en række innovative fødevareprojekter! ...

Praktikant til projekter inden for cirkulær økonomi

Praktikant til projekter inden for cirkulær økonomi

Er du passioneret omkring bæredygtighed og cirkulær økonomi? Har du erfaring med dataindsamling og -analyse inden for cirkulære værdikæder, ressourceforbrug, elektronikaffald eller virksomheders bæredygtighedsstrategier? Så har du nu muligheden for at afprøve dine...

ESG – SKAL DIN VIRKSOMHED OGSÅ BLIVE KLOGERE PÅ BEGREBET?

ESG – SKAL DIN VIRKSOMHED OGSÅ BLIVE KLOGERE PÅ BEGREBET?

ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) og er et værktøj, som virksomheder kan bruge til at rapportere indenfor de tre aspekter og dermed give et mere nuanceret billede af virksomheden på andre bundlinjer end blot den økonomiske....

Samarbejdspartnere og kunder