Nationale analyser af emballageforbrug og potentialet for genbrug
Hvor store mængder engangsemballage bruger vi i Danmark – og hvilke miljømæssige og økonomiske konsekvenser vil en omfattende omstilling fra engangs- til genbrugsemballage have?
Norion har for Miljøstyrelsen gennemført to omfattende nationale undersøgelser af emballageforbruget i Danmark: én med fokus på takeaway-emballage og én med fokus på emballage til madservice, herunder madlevering til hjemmeboende borgere og skolemad.
Fælles for projekterne er ambitionen om at skabe et solidt datagrundlag for den cirkulære omstilling og belyse ikke bare hvor meget emballage der bruges, men også hvornår og under hvilke forudsætninger genbrug kan give miljømæssig og økonomisk værdi.
Fra emballagemængder til nationale scenarier
I begge projekter etablerede Norion nationale baselines for emballageforbruget og fremskrev udviklingen frem mod 2030, 2035 og 2040.
Det krævede en omfattende kortlægning af emballagestrømme og markedsaktører. De nødvendige data findes sjældent samlet ét sted, og Norion kombinerede derfor eksisterende nationale datasæt og litteratur med leverandør- og indkøbsdata og omfattende primær dataindsamling blandt virksomheder og andre aktører.
I madserviceanalysen omfattede dataindsamlingen eksempelvis mere end 50 interviews med offentlige og private markedsaktører.
På den baggrund blev der opstillet scenarier med forskellige grader af omstilling fra engangs- til genbrugsemballage. For scenarier med 10, 20 og 30 procent genbrug analyserede Norion de miljømæssige, erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser.
Kort om projektet
Kunde: Miljøstyrelsen
Projektperiode: 2025
Geografi: Danmark
Norions rolle: Projektleder og ansvarlig for dataindsamling, analyse og modellering
Projektansvarlig: Kia Rose Egebæk
Genbrug er et system – ikke bare en emballage
En central del af analyserne var at se ud over selve emballagen. Om en genbrugsløsning giver en miljømæssig gevinst, afhænger i høj grad af det system, emballagen indgår i.
Norion modellerede derfor genbrugssystemer med variationer i blandt andet returgrader, antal rotationer, transport, vask, emballagetab og teknologianvendelse. I takeawayanalysen blev forskellige åbne, semi-lukkede og lukkede systemer analyseret for blandt andet fødevarebeholdere, kopper og krus, mens madserviceanalysen tog udgangspunkt i de konkrete distributions- og retursystemer omkring madlevering og skolemad.
Analyserne gjorde det blandt andet muligt at beregne miljømæssigt break-even – hvor mange gange en genbrugsemballage skal anvendes, før dens samlede miljøbelastning bliver lavere end den engangsemballage, den erstatter.
Resultatet er derfor ikke ét enkelt svar på, om genbrug er bedre end engangsbrug. Det er et beslutningsgrundlag, der viser hvornår og under hvilke forudsætninger genbrug giver miljømæssig værdi – og hvilke dele af systemdesignet der er afgørende for resultatet.
Miljø, virksomhedsøkonomi og samfundsøkonomi i samme analyse
En cirkulær løsning skal ikke kun fungere miljømæssigt. Den skal også kunne fungere økonomisk og operationelt for de aktører, der skal implementere den.
Derfor kombinerede Norion miljøanalyserne med erhvervsøkonomiske analyser af blandt andet investeringer i emballager og systemer, vask, indsamling og transport samt besparelser ved et reduceret forbrug af engangsemballage.
Konsekvenserne blev desuden løftet til samfundsniveau gennem samfundsøkonomiske cost-benefit-analyser, hvor blandt andet klimaeffekter, transport, affaldsbehandling og ressourceforbrug indgår. Madserviceanalysen følger Finansministeriets metode for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.
På den måde kunne forskellige politiske ambitionsniveauer vurderes på tværs af miljø, økonomi og praktisk implementering.
Data til den cirkulære omstilling
De to undersøgelser illustrerer en udfordring, der går igen i mange cirkulære omstillinger: Beslutninger skal træffes på tværs af komplekse værdikæder, men de nødvendige data er ofte fragmenterede eller findes slet ikke.
Norions arbejde kombinerer derfor markeds- og værdikædekortlægning, primær dataindsamling, miljøanalyse, økonomiske analyser og scenariemodellering. Store og fragmenterede datamængder omsættes til et sammenhængende billede af både den nuværende situation og konsekvenserne af forskellige fremtidige udviklingsveje.
De to projekter giver Miljøstyrelsen et nationalt videns- og beslutningsgrundlag for arbejdet med emballage og genbrug og viser samtidig, hvordan Norion arbejder med komplekse cirkulære problemstillinger, hvor data, miljø, økonomi og praktiske markedsforhold skal analyseres samlet.