Mark har en professionsbachelor i ernæring og sundhed med toningen fødevarer og ledelse. Mark har erhvervserfaring fra adskillige led i den private fødevaresektor med fokus på økologisk engrosproduktion, logistik og salg. Mark læser en kandidat i Integrated Food Studies på Københavns Universitet, der giver et systemisk perspektiv på fødevarer. Mark bruger sine uddannelser og erfaringer til at forstå brede perspektiver og mangfoldige interesser i udviklingen af bæredygtige fødevaresystemer i Danmark.
Mark har en særlig interesse for skolemad, hvor han gennem sit arbejde med EAT-skolemad har direkte erfaring med produktion og eksekvering. Det er særligt vigtigt for Mark, at vi skaber løsninger, der både er miljømæssigt og socialt bæredygtige, og hvor vi tager højde for eksternaliteter, inklusion og dialog, så vi alle kan samles om fælles mål.


