Marie er i gang med sit afsluttende år på kandidatuddannelsen Social Entrepreneurship and Management ved Roskilde Universitet. Her arbejder hun med social innovation, bæredygtig omstilling og udvikling af forretningsmodeller i organisationer med fokus på sociale og samfundsmæssige problemstillinger. Gennem projektarbejde har hun samarbejdet med NGO’er og socialøkonomiske virksomheder om at udvikle løsninger, der kan bruges i praksis.
Marie har en professionsbachelor i International Handel og Markedsføring og kombinerer forretningsforståelse med kompetencer inden for projektledelse og strategisk kommunikation. Hendes primære fokus ligger på cirkulær økonomi, bæredygtighedskommunikation og virksomheders grønne omstilling.


