Julie arbejder med bæredygtig omstilling af globale værdikæder og brænder især for at gøre tekstilindustrien mere retfærdig, cirkulær og ansvarlig. Hun har en ph.d. i Global Bæredygtig Produktion fra Syddansk Universitet og har arbejdet med alt fra lean-processer og sociale auditeringer på sydasiatiske tøjfabrikker til trivsel blandt tøjarbejdere og politiske anbefalinger om ansvarlig produktion og forbrug.
Med erfaring fra både forskning og civilsamfund forstår Julie at omsætte komplekse analyser til praktiske løsninger, hvilket hun bruger til at rådgive producenter, virksomheder, organisationer, myndigheder og politikere om, hvordan ESG kan blive ægte integreret i globale værdikæder.
Hun trives i det krydsfelt, hvor strategi møder virkelighed – og holder især af at skabe forståelse for dem, der skal implementere bæredygtighedsindsatser og dem, der skal have gavn af dem.