Køn og kriseberedskab i Norden: Who Cares, Who Prepares
Hvordan påvirker kriser forskellige grupper i samfundet, og hvordan kan beredskabssystemer bedre tage højde for forskelle i behov, ressourcer og muligheder? En ny rapport undersøger sammenhængen mellem køn, intersektionalitet og krisestyring i Norden og peger på, hvordan ligestillingsperspektiver kan styrke fremtidens beredskab.
De nordiske lande er kendt for stærke velfærdssystemer, høje ligestillingsambitioner og veludbyggede systemer for kriseberedskab. Samtidig ændrer risikobilledet sig med klimarelaterede hændelser, energikriser, sundhedskriser, hybride trusler og øget fokus på civil beredskab og samfundsresiliens.
Rapporten viser, at stærke ligestillingspolitiske ambitioner ikke automatisk betyder, at køn og andre sociale forskelle bliver integreret i den praktiske krisestyring. Der er behov for at omsætte overordnede mål til konkrete værktøjer i blandt andet risikovurderinger, dataindsamling, kommunikation, øvelser og evaluering.
Kriser påvirker mennesker forskelligt
Et centralt udgangspunkt for rapporten er, at sårbarhed ikke er en fast egenskab ved bestemte grupper. Den opstår i samspillet mellem en krise og de sociale, økonomiske og institutionelle forhold, som mennesker lever under.
Eksempelvis kan kønsopdelte arbejdsmarkeder og forskelle i omsorgsansvar påvirke, hvem der udsættes for øget belastning under sundhedskriser. Under energikriser afhænger husholdningers mulighed for at håndtere stigende priser ikke kun af energiforbrug, men også af indkomst, boligforhold og adgang til støtte. Samtidig kan borgerrettet beredskabskommunikation overse, at ikke alle har samme adgang til tid, økonomi, digitale løsninger eller sociale netværk.
Analysen viser også, at forskellige former for krisearbejde ikke altid anerkendes på samme måde. Mens operative indsatser ofte forbindes med beredskab, kan koordinering, kommunikation, omsorg og lokalt relationsarbejde være mindre synligt, selv om det spiller en vigtig rolle for samfundets modstandskraft.
Kort om projektet
Kunde: Nordisk Information for Kundskab om Køn, Nordisk Ministerråd
Projektansvarlig i Norion: Stine Chen
Periode: 2025-2026
Konsortiumpartnere: Norion i samarbejde med Chalmers University of Technology, Centre for Research on Gender Equality (Institute for Social Research), Centre for Crisis Communication (University of Helsinki) og Örebro University.
Videnspartnere: Københavns Center for Katastrofeforskning (Københavns Universitet) og Københavns Professionshøjskole.
Fokus: Køn, intersektionalitet, kriseberedskab og samfundsresiliens
Metode: Litteraturstudie, nordiske cases og interviews med eksperter og praktikere
Norion har undersøgt, hvordan køn og intersektionelle perspektiver indgår i krisestyring og beredskabssystemer på tværs af Norden. Analysen kombinerer eksisterende forskning med eksempler fra de nordiske lande og erfaringer fra aktører, der arbejder med beredskab i praksis.
Fra ligestillingsmål til praktiske løsninger
Køn og intersektionalitet indgår ofte i bredere ligestillingsstrategier, men anvendes mindre systematisk i centrale beredskabsprocesser som risikovurderinger, dataarbejde, planlægning, øvelser og evaluering.
Et vigtigt fokus er derfor at gøre forskellige erfaringer, ressourcer og former for viden synlige i beredskabsarbejdet. Civilsamfund, lokale fællesskaber og frivillige organisationer spiller en central rolle i at skabe tillid, støtte og lokal handlekraft før, under og efter kriser. Denne viden og kapacitet bør i højere grad ses som en integreret del af beredskabet.
Rapporten viser samtidig gennem Sámi-casen, at et intersektionelt perspektiv ikke alene handler om at inkludere flere grupper i eksisterende systemer. Det handler også om at anerkende forskellige former for viden, rettigheder, leveformer og lokale erfaringer som en del af et robust beredskab.
Anbefalinger til fremtidens beredskab
Rapporten peger på syv centrale områder, hvor de nordiske lande kan styrke arbejdet med køns- og intersektionelt responsivt kriseberedskab:
-
Integrere køns- og intersektionelle perspektiver i risikovurderinger, dataindsamling, planlægning, øvelser og evaluering.
-
Anerkende civilsamfund og lokale fællesskaber som en central del af beredskabet gennem tydeligere roller, ressourcer og inddragelse.
-
Udvide forståelsen af kriseekspertise til også at omfatte kommunikation, omsorg, lokal koordinering og relationsarbejde.
-
Sikre, at forebyggelse og håndtering af kønsbaseret vold indgår som en integreret del af kriseplanlægningen.
-
Styrke inddragelsen af Sámi-samfund og andre strukturelt marginaliserede grupper som videnshavere og aktive deltagere i beredskabsarbejdet.
-
Investere i mere forskning og vidensudvikling om køn, intersektionalitet og krisestyring.
-
Udvikle fælles nordiske værktøjer, indikatorer og læringsmekanismer til at understøtte en mere systematisk tilgang.