Ligestilling og inklusion

Danmark og Norden har opnået status som nogle af de mest ligestillede regioner i verden. Men der er stadig et langt stykke vej at gå, særligt i Danmark, hvor vi på flere områder halter efter vores nordiske naboer.

Heldigvis er der mange virksomheder og organisationer, som ønsker at arbejde seriøst med at styrke ligestilling og inklusion på deres arbejdspladser og i deres aktiviteter. Norion bidrager med solid faglig viden og praksisnær erfaring på området. Vi udarbejder både analyser og rådgiver om, hvordan ligestillingsperspektiver kan integreres i strategier, processer og projekter.

Viden og analyser

Vi undersøger, hvordan ligestillingsperspektiver påvirker samfundets udvikling – fx i klimapolitik, grøn omstilling og kriseberedskab. I Nordisk regi har vi bl.a. undersøgt hvor langt Danmark og Norden er i forhold til at integrere ligestilling (gender mainstreaming), og vi udarbejder policy-anbefalinger, som kan bruges i både forskning, praksis og politiske beslutningsprocesser.

Norion indgår i et stærkt nordisk netværk af ligestillingsforskere, som giver adgang til ny viden og mulighed for at præge udviklingen i Norden.

Vi formidler aktivt resultater gennem rapporter, debatter og events – bl.a. ved COP35, Folkemødet og festivalen 29 Dage på Thoravej 29, hvor vi satte fokus på køn og klima. 

Rådgivning og udvikling af redskaber 

Vi hjælper virksomheder og organisationer med at identificere, dokumentere og styrke deres arbejde med ligestilling og inklusion – bl.a. i relation til ESG.

Vores rådgivning omfatter kønsanalyser, udvikling af processer for kønsopdelte data og kønsbudgettering, så arbejdet bliver systematisk og målbart.

Vi rådgiver på alle niveauer – fra strategier og politikker til dataindsamling og rapportering, og vi udvikler praktiske værktøjer, som understøtter den daglige implementering af ligestilling og inklusion i organisationer.

Eksempler på vores arbejde: 

Hvad er det, og hvorfor er det vigtigt:

Alle mennesker, uanset køn, skal have lige muligheder for at deltage i samfundet, udfolde sig frit og realisere deres potentiale. Ligestilling er en forudsætning for bæredygtig udvikling (FN’s Verdensmål 5), men vi er stadig langt fra i mål. I EU scorer vi kun 67,9 ud af 100 på det officielle ligestillingsindeks. Vi står derfor overfor et stort arbejde med bl.a. at få udlignet løngabet mellem kønnene, hvilket i høj grad skyldes, at kvinder varetager langt størstedelen af det ulønnede arbejde i hjemmet.

I de nordiske lande har vi bl.a. i kraft af den store andel af kvinder på arbejdsmarkedet, opnået status som et af de mest ligestillede steder i verden. Men denne status og den høje grad af formel ligestilling i Norden giver ofte anledning til misforståelsen om, at kønnene reelt har lige muligheder. Det er desværre ikke tilfældet. Arbejdsmarkedet er kønsopdelt – 46 % af kvinder arbejder i sundheds-, uddannelses- og plejesektoren, mens mænd oftere har højtlønnede stillinger. Kvinder i Norden udfører fortsat det ulønnede arbejde i hjemmet, mens barselsorloven også har en ulige fordeling mellem mænd og kvinder. Også når det kommer til kønsbaseret chikane og vold, er vi i Norden udfordret, ligesom vi ser en overrepræsentation af mænd i kriminalitets- og selvmordsstatistikker.

Kønsulighed handler ikke kun om politik og jura, men også om sociale, historiske og kulturelle normer. Forestillinger om maskulinitet og femininitet kan skabe begrænsninger og ulighed. Samtidig spiller faktorer som seksualitet, etnicitet, økonomi, religion, sprog og geografi ind. Kombinationen af disse, kendt som intersektionalitet, betyder, at nogle møder undertrykkelse i mere end en forstand.

Vores samarbejdspartnere siger…

“DIEH faciliterer vi sammen med NORION projektet ”Partnerskab om Bæredygtig Fiskeri”, hvor vi samler danske aktører fra fiskeribranchen med meget forskellige interesser for at indgå i konstruktiv dialog og skabe samarbejde om bæredygtighedsudfordringer på tværs. Vi sætter stor pris på vores samarbejde med NORION; det er altid lærerigt, konstruktivt og sjovt. Sammen står vi stærkere i forhold til at skabe fremgang for bæredygtig forandring i denne sektor.”

Janine Dortmundt

Project Manager, Dansk Initiativ for Etisk Handel

“Vi sætter enormt stor pris på vores samarbejde med NORION. Et både berigende og meningsfyldt samarbejde, som oprindeligt udspringer af projektet Grøn Cirkulær Omstilling.

Med en enorm faglighed og ekspertise indenfor bæredygtig omstilling, herunder en solid forretningsforståelse, formår NORION at tilsikre, at vores ambitioner om meningsfuld vækst omsættes til konkrete tiltag og initiativer i det daglige, til gavn for både miljøet og de mennesker, vi omgiver os med.

Thomas Trads Hansen

Direktør, Aluproff

“HORESTA med samarbejdspartnere kørte et madspildsprojekt, som NORION stod for. NORION gjorde et fantastisk stykke arbejde i forhold til ansøgning, gennemførelse af antropologiske studier i køkkener, udarbejdelse af målrettet kommunikationsmateriale og efterfølgende evaluering af projektet. Det gjorde det nemt for os at holde fokus på budskaber og indhold frem for en masse administrativt arbejde.”

Mikal Holt Jensen

Miljøchef, HORESTA

Vi havde i længere tid gået med en vision om at få vores rengøringsservice Svanemærket, og derfor kontaktede vi i 2018 NORION, som hjalp os gennem processen, stod for kontakten til Miljømærkning Danmark og fik sat vores miljøarbejde i system. De indsamlede dokumentationen til brug for svanemærkeansøgningen og hjalp os desuden med at optimere rengøringen på en række miljøparametre […]. Vi følte os i trygge hænder og kan på det varmeste anbefale NORION til at facilitere en miljømærkningsproces.

Martin Lorck

Direktør, Relianz Facility Management

NORION har været en vigtig sparrings-partner for Stop Spild Af Mad både i faglige spørgsmål om madspildsdagsordenen, i projektledelse og fundraising, samt ikke mindst i udviklingen af foreningens bæredygtige forretningsmodeller, erhvervspartnerskaber og varigt samarbejde med fødevaresektoren.”

Selina Juul

Stifter og Bestyrelsesformand, Stop Spild Af Mad

Vi har nydt godt af vores strategiske samarbejde med NORION, der har været dygtige til at strukturere store projekter, så at de fremstår logiske og gennemførlige. Vi har altid opfattet medarbejderne i NORION som lydhøre og samarbejdsorienterede og de har altid reageret hurtigt hurtigt på muligheder og med en stor fleksibilitet. Vi har således kun ros til overs for NORION og deres medarbejdere!”

Peter Blach

Projektchef, Ocean Plastic Forum og Maskinmestrenes Forening

Udvalgte nyheder

Læs om vores seneste projekter og følg med på LinkedIn

Er du datastærk og vil arbejde med cirkulær økonomi i praksis?

Er du datastærk og vil arbejde med cirkulær økonomi i praksis?

Vil du være med til at udvikle fremtidens løsninger inden for affald, ressourcer og cirkulær økonomi – både i Danmark og i EU? Hos Norion søger vi en analytisk stærk konsulent, der har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem data, miljø og policy. Dine opgaver kan...

Praktikant til at fremme bæredygtige fødevaresystemer

Praktikant til at fremme bæredygtige fødevaresystemer

I Norion arbejder vi med en række projekter, der er med til at forme fremtidens bæredygtige fødevaresystemer. Vi søger lige nu praktikanter til efteråret 2026, der er klar til at bidrage til vores arbejde med en række innovative fødevareprojekter! ...

Praktikant til projekter inden for natur og klima

Praktikant til projekter inden for natur og klima

Er du passioneret omkring natur, klima og biodiversitet? Interesserer du dig for, hvordan vi kan beskytte havmiljøet, styrke arbejdet med naturbaserede løsninger, øge kvaliteten og mængden af naturoplevelser og skabe bæredygtige uddannelsesforløb? Så har du nu...

Samarbejdspartnere og kunder