Maggie er i gang med sit afsluttende år på kandidatuddannelsen i Miljøteknologi på DTU. Hun har erfaring med bæredygtig kvantificering af produkter og systemer gennem bl.a. livscyklusvurderinger (LCA) og klimaregnskaber – metoder, der kan understøtte bæredygtig udvikling af virksomheder og organisationer. Hun har særligt arbejdet med affaldshåndtering, genbrug, genanvendelsessystemer og udvikling af cirkulære løsninger. Derudover har hun erfaring med miljømærkninger og effekten af certificeringer.
Maggies arbejde med bæredygtighed rækker ud over reduktion af drivhusgasser. Hun ser på alle aspekter af miljømæssig bæredygtighed med udgangspunkt i de planetære grænser, herunder arealanvendelse, biodiversitet og forurening. Hun arbejder ud fra en systemtænkende tilgang til komplekse problemstillinger og har erfaring med missionsorienteret arbejde. For Maggie er bæredygtighed en holdsport, hvor samarbejde er afgørende for at skabe varige løsninger.


