Case-studie i Kenya skal nuancere Europas forestillinger om de afrikanske modtagermarkeder
Med støtte fra Handelens Miljøfond i Norge har vi sammen med den norske tekstilklynge NF&TA undersøgt værdikæden og efterspørgslen på brugt tøj fra Europa på genbrugsmarkedet Gikomba i Nairobi, Kenya, og analyseret de uenigheder, der er mellem lokale aktører om, hvorvidt importen af brugt tøj udgør et stort miljøproblem eller ej. Med undersøgelsen har vi givet et bud på, hvorfor lokale aktører i værdikæden er uenige om mængden af affald i importen af brugt tøj, og vi har desuden udfordret de gængse europæiske forestillinger om, at efterspørgslen i modtagerlandene i Afrika syd for Sahara er simpel og ensartet.
Kort om projektet
Projektleder: Dina Bekkevold Lingås
Periode:
Lokation: Gikomba i Nairobi, Kenya
Samarbejdspartner: NF&TA
Med støtte fra: Handelens Miljøfond
Område: Værdikæde, tekstiler, cirkulær økonomi
I de seneste år har der været en stigende kritik fra miljøorganisationer af eksporten af brugt tøj fra det globale Nord til lande i det globale Syd. Kritikere beskylder det globale Nord for at eksportere sig ud af deres eget overforbrug af tøj ved at drukne modtagerlande i tøj, der ikke kan bruges, fordi det er for dårlig kvalitet, eller ikke passer til klimaet eller den kulturelle kontekst, men i stedet hober sig op i kloakker, på strande og på uformelle lossepladser i modtagerlandene og skader miljøet.
Det oprindelige mål med projektet var derfor at dæmme op for eksporten af tøj, der af klimamæssige og kulturelle årsager ikke bliver genbrugt, ved at udvikle modtagerrettede sorteringskriterier for de europæiske sorteringsvirksomheder. Det stod dog hurtigt klart, at der er stor uenighed mellem miljøorganisationer og brancheforeninger om, hvor stor en andel af det brugte tøj, der faktisk bliver til affald, og at efterspørgslen på genbrugsmarkederne er langt mere kompleks og kontekstafhængig end hvad der umiddelbart kan overføres til simple sorteringskriterier.
Derfor ændrede projektets mål sig undervejs og fokuserede i stedet på at forstå, hvordan brancheforeninger og miljøorganisationer er kommet frem til så forskellige opfattelser af problemets omfang, samt at nuancere det europæiske generaliserende billede af, hvad forbrugere i Afrika syd for Sahara efterspørger, når de køber genbrugstøj.
Eksempel: Der en gængs og delvist underbygget forestilling i Europa, at man ikke bør eksportere vinterfrakker til et land som Kenya, fordi det er ubrugeligt i et varmt land, og at de derfor ender på lossepladsen. Det viste sig dog, at der er et lille, men vigtigt nichemarked for vinterfrakker i Kenya, som ofte bruges i bjergene, hvor der kan blive meget koldt om natten.
Antropologisk feltarbejde
Med vores stærke antropologiske faglighed udførte vi feltarbejde på genbrugsmarkedet Gikomba i Nairobi, Kenya, for at kortlægge værdikæden og undersøge efterspørgslen blandt detailhandlere og forbrugere på genbrugsmarkederne. Her lavede vi observationer af, hvordan en importballe med genbrugstøj bliver gensorteret, værdisat og solgt, lavede interviews med eksperter og aktører i værdikæden og lavede interviews med engrosforhandlere, detailhandlere og forbrugere på markedet. Vi spurgte i denne sammenhæng ind til, hvad der sælger bedst, og hvad forbrugerne foretrækker indenfor produkttyper, materialesammensætninger og kvaliteter. Dette gav os et nuanceret billede af markedet; én sælger sagde eksempelvis, at man ikke kan sælge stiletter i et land med så dårlige veje som Kenya, mens to unge kvinder ved siden af netop var i gang med at købe stiletter til en fest. En anden sagde, at hendes kunder foretrak bløde polyestertæpper fremfor uld, fordi ulden kradser og krymper, hvilket går imod den gængse europæiske opfattelse af, at naturmaterialer er at foretrække fremfor polyester. Og en tredje forklarede, at han godt kan sælge en t-shirt, der er falmet, så længe kraven i den ikke er slidt.
Med vores ekspertise indenfor tekstilstrømme og cirkulær økonomi holdte vi indsigterne fra feltarbejdet op mod det mere strukturelle billede af, hvordan en cirkulær værdikæde for brugte tekstiler i teorien kan se ud, og vi kunne dermed konstatere, at forbrugernes valg af genbrugstøj på Gikomba ikke altid svarer til affaldshierarkiet eller idealer for cirkulære tekstiler.
Kan man sælge vinterfrakker i Afrika?
Vi brugte vores indsigter fra aktøranalysen og feltarbejdet til at formidle de mange nuancer, der er af eksportmarkedernes efterspørgsel, blandt andet gennem en talk, hvor vi udstillede genbrugstøj, billeder og citater fra feltarbejdet, og diskuterede Europas muligheder for at understøtte eksporten bedre.
Vi udformede desuden en visuel rapport med endnu flere billeder, figurer og feltnoter, der sætter spot på de aktører, der er engageret i debatten om eksport af brugte tekstiler, og som tager læseren med til Gikomba Market.