
Buus A/S – Et SMV:Grøn-forløb med konkrete resultater
I begyndelsen af 2024 gik Buus A/S, en af Danmarks største anlægsgartnervirksomheder, i gang med et SMV:Grøn-forløb for at få hjælp til at styrke virksomhedens bæredygtighed på en praktisk og målrettet måde. Norion blev hyret ind til opgaven grundet vores tværfaglige kompetencer inden for ESG–strategi, klimaregnskab og cirkulær økonomi.
Fra gap-analyse til handlingsplan
Projektet startede med en gap-analyse, der kortlagde Buus’ eksisterende bæredygtighedspraksis. Her var vi særligt optaget af at forstå, hvor indsatsen kunne skabe størst værdi – både økonomisk og miljømæssigt. På baggrund af analysen faciliterede vi en workshop om væsentlighedsanalyse, hvor ledelse og medarbejdere sammen satte ord på risici og muligheder. Ud af denne proces voksede en klar rapportvejledning, der beskriver, hvordan data samles, behandles og præsenteres.
Klimaregnskab, digital oplæring og SBTi
Med udgangspunkt i GHGprotokollen gennemførte vi et klimaregnskab, der dækkede virksomhedens Scope 1, 2 og nøje udvalgte Scope 3kategorier. Samtidig blev Buus’ nøglepersoner oplært i metoderne og i brugen af digitale værktøjer som Klappir samt gratis klimaberegnings-platforme, så de fremover kan opdatere regnskabet selv. Vi hjalp desuden Buus godt på vej mod en tilslutning til Science Based Targetsinitiativet (SBTi), med en plan for, hvordan målsætninger kan fastsættes og godkendes.
Kort om projektet
Formål: At styrke Buus A/S’ bæredygtighedsindsats gennem en ESG-strategi, klimaregnskab, cirkulære løsninger og B Corp-forberedelse.
Periode: 2024
Finansiering: SMV:Grøn (Erhvervsstyrelsen)
Hovedaktører: Buus A/S, Norion Consult
Kerneaktiviteter: Gap-analyse og væsentlighedsvurdering, klimaregnskab (GHG-protokol), ressourcekortlægning og cirkulær handlingsplan, oplæring i B Impact Assessment, udarbejdelse af grøn plan
Cirkulære løsninger hos Buus A/S
Herefter kortlagde vi de største materialeflows hos Buus – fra beton og stål til sphagnum – og vurderede muligheder for genbrug og genanvendelse. Analysen belyste praktiske udfordringer som transport, kvalitet og regulering af problematiske stoffer, og førte frem til en handlingsplan for test af cirkulære løsninger. Buus fik skræddersyede anbefalinger til at afprøve nye metoder i dagligdagen, fx lokal genanvendelse af betonaffald og genbrug af stub-materialer fra haver.
Grøn plan som pejlemærke
Projektet blev afsluttet med en sammenhængende “grøn plan”, der samler ESG-strategi, klimaregnskab og cirkulære tests i én fortælling, så Buus A/S nu har et levende dokument til både drift, rapportering og ansøgning om tilskud.
Med vores hands-on tilgang og Buus som aktiv medspiller står virksomheden i dag godt rustet til at fortsætte den bæredygtige rejse – med konkrete redskaber, digitale løsninger og en klar retning mod lavere CO₂udledning, mere cirkularitet og målrettet rapportering.