A-DVICE: Online håndbog skal fremme naturbaserede løsninger i Norden 

Politik og regulering

Naturbaserede løsninger (NBS) spiller en central rolle i håndteringen af samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringer, naturkatastrofer og biodiversitetstab. A-DVICE-projektet bygger bro mellem eksisterende viden og policy-udvikling for at sikre en bedre implementering af naturbaserede løsninger i de nordiske lande. I en ny online policy-håndbog har vi samlet tips, eksempler og information om best practies til, hvordan man kan udforme politik, der understøtter brugen af naturbaserede løsninger i Norden. 

Hvordan skaber vi politik, der understøtter naturbaserede løsninger (NBS) i Norden? Det spørgsmål har været omdrejningspunktet for ADVICE-projektet, der i de seneste år har arbejdet på at samle viden, identificere barrierer og give konkrete anbefalinger til politiske beslutningstagere. Projektet har skabt et solidt fundament for, hvordan de nordiske lande kan integrere og opskalere naturbaserede løsninger i deres politikudvikling og lovgivning.  

Naturbaserede løsninger omfatter alt fra bevaring og genopretning af natur til bæredygtig brug og forvaltning af økosystemer. I Norden findes der mange forskellige eksempler på, hvordan vi kan fremme naturbaserede løsninger gennem politiske virkemidler, men vi har stadig meget at lære af hinanden, og netop dette skal håndbogen bidrage til. Norion har spillet en nøglerolle i dette arbejde ved at facilitere workshops, indsamle data og bidrage til udviklingen af en digital håndbog, der skal guide politikere og beslutningstagere i hele Norden.

Kort om projektet

Kunde: Nordisk Ministerråd

Projektleder: Elvira Borgman

Periode: 2023-2024

Lokation: Norden

Samarbejdspartner: NIVA, VTT, ENSUCON AB & University of Iceland

Område: Naturbaserede løsninger, policy

Fra viden til handling 

Naturbaserede løsninger (NBS) er et af de mest effektive værktøjer til at tackle klimaforandringer og biodiversitetskrisen. ADVICE-projektet, finansieret af Nordisk Ministerråd, har haft til formål at bygge bro mellem eksisterende viden og konkrete politiske tiltag.  

Gennem fem strategiske arbejdsområder har projektet: 

  • Kortlagt de eksisterende politikker og lovgivninger, der påvirker NBS. 
  • Identificeret barrierer og muligheder for at integrere NBS i politikudvikling. 
  • Udarbejdet specifikke anbefalinger til, hvordan NBS kan blive en integreret del af nordisk politik. 
  • Udbredt resultaterne gennem workshops og en digital håndbog. 

En af de mest betydningsfulde leverancer er den digitale håndbog, som samler viden, erfaringer og konkrete politiske anbefalinger. Håndbogen findes på engelsk, finsk og norsk og fungerer som et praktisk værktøj for politikere, embedsmænd og organisationer, der arbejder med NBS.

Norion har været med til at sikre, at ADVICE-projektets resultater ikke blot blev teoretiske anbefalinger, men også konkrete og anvendelige værktøjer for beslutningstagere. Vi har blandt andet:

  • Faciliteret stakeholder-workshops på tværs af Norden. 
  • Bidraget til udviklingen af den elektroniske håndbog med analyser og eksempler. 
  • Identificeret policy-gab og mulige løsninger gennem dybdegående undersøgelser. 
  • Medvirket til at kommunikere projektets resultater til relevante interessenter. 

Fremtiden for naturbaserede løsninger i Norden 

Med ADVICE-projektet er der nu skabt et vigtigt vidensgrundlag for fremtidens politiske beslutninger. De nordiske lande har en unik mulighed for at positionere sig som globale frontløbere inden for NBS ved at implementere de anbefalinger, som projektet har formuleret. 

Den elektroniske håndbog og projektets andre outputs vil spille en central rolle i at vejlede politikere, virksomheder og organisationer i at bruge naturbaserede løsninger som en del af den grønne omstilling.

Læs mere her: