Tips & tricks til teknikken i Norion
Teknologien bliver først synlig, når den ikke virker. Med et par tips og tricks kan vi arbejde os hen imod at vores software understøtter og ikke modarbejder vores arbejde, så vi kan fokusere vores energi på indholdet!
Brug menuen til at finde frem til den rette brugsanvisning. Læs hvad SIMON SIGER for ekstra tips og tricks til at blive en superbruger og brug vores troubleshooting til at finde konkrete løsninger på kendte teams-drillerier i huset.
ANCHOR CONTENTS MENU
Skal man vælge personlig konto eller arbejdskonto?
Microsoft differentierer mellem personlig konto og arbejdskonto. PlanMiljø har oprettet en arbejdskonto til dig, men du har muligvis også selv oprettet en personlig konto, hvis du f.eks. har brugt Skype. Kend forskel mellem muligheder (repræsenteret med de to logoer til venstre), og kend din arbejdskonto ved at dit navn efterfølges af “, planmiljø”.
SIMON SIGER: For at gøre alting lidt lettere, så kan man slette sin personlige konto ved at følge dette link:
SIMON SIGER: Hvis du glemmer din kode til din arbejdskonto, så kan Simon genskabe den via administrationen.
SIMON SIGER: Studenter og praktikanter har ikke samme licenspakke som de fastansatte. Hvis der er behov for muligheder for eksempelvis planlægning af møder i teams, så brug evt. administratorkontoen (se kodedokumentet).
TROUBLESHOOTING:
Skift mellem hovedorganisation og gæsteadgang
Der kan opstå en del problemer, når man skifter tilbage til vores hovedorganisation, efter at have været logget ind som gæstebruger hos partnere eller kunder. Dette kan f.eks. forhindre en i at oprette nye møder, og man kan ikke længere se, hvilke organisationer, man er med i.
Hvis du kan se alle dine teams fra hovedorganisationen, men samtidigt se et forkert navn i højre hjørne, så er det et tegn på, at der er opstået en fejl (Se eksemplet til venstre, hvor Ecorys vises som organisation, selvom jeg er skiftet tilbage til PlanMiljø).
SIMON SIGER: Hvis du skal fra gæstebruger til hovedorganisationen, så genstart programmet, når du kommer tilbage – så vil programmet kunne bruges normalt igen.
SIMON SIGER: Hvis du skal skifte jævnligt mellem gæstekonti og hovedorganisationen, så åben ét team i desktop-versionen og ét andet i en browser (Firefox virker ikke til dette formål). Brug denne adresse til at åbne teams https://teams.microsoft.com/go#.
Din browser vil spørge om du vil åbne i desktop, og her skal du sige nej. Vælg derefter muligheden “Continue on this browser”.
Teams:
Opret – og inviter til møder
Planlæg et møde
-
Vælg kalender
-
Planlæg nyt møde
-
Invitér din egen mail
-
Tilføj eller slet kanal (det anbefales ikke at tilknytte møder til en teams kanal)
-
Gem mødet
-
Vælg mødet i kalenderen og kopier linket
-
Send linket i en mail eller kalenderinvitation. Mødet vil kun kunne findes i kalenderen, hvis linket sendes via en kalenderinvitation.
TROUBLESHOOTING:
Der er ikke noget link??
Link til mødet oprettes ikke før at en mail er tilknyttet. Tilknyt din egen mail i stedet for kunden/partner. Studenter og praktikanter har desværre ikke mulighed for at planlægge møder med deres arbejdskonto, men her kan administrationskontoen med fordel anvendes (find loginoplysninger i kodedokumentet).
TROUBLESHOOTING:
Linket forsvinder efter indkaldelsen er sendt ud??
Plejer du at kopiere hele smøren fra din nye begivenhed? Så vil det sådan ud som forneden – det virker fint i en mail, men mindre godt i en kalenderindkaldelse, hvor formateringen (og dermed linket til mødet) forsvinder.
Microsoft Teams-møde
Deltag på din computer eller mobilapp
Klik her for at deltage i mødet
Få mere at vide | Mødeindstillinger
For at kunne anvende linket fra en kalenderbegivenhed skal man finde linket uden formatering. Det kan man gøre på flere måder;
-
højreklik på den formaterede tekst og vælg kopier link (du behøver kun linket bag “Klik her for at deltage i mødet”)
-
tryk på det lille kopier-ikon efter at have valgt begivenheden inde i selve teams (se billedet til højre)
Spontane møder
Til spontane møder med andre i organisationen kan det være nemmere at bruge opkaldsfunktionen. Tryk på de tre prikker i sidelinjen og vælg ‘Opkald’. Indtast navnet på den kollega du vil ringe til. Hvis opkaldet går på telefonsvarer, så kan det være fordi modtageren har valgt status som forstyr ikke, eller fordi de er logget ind som gæstebruger i en anden organisation.
Teams
Skærmdeling
Skærmdeling
Skærmdeling kan foregå på forskellige måder. Den primære tilgang er at dele hele sin skærm. Fordelen er, at man er sikker på, hvad ens mødedeltagere ser, fordi man selv ser det samme. Man kan også dele et enkelt “window”, f.eks. et word-dokument. Det anbefales ikke at anvende disse to muligheder til powerpoint præsentationer (se bedre alternativ forneden).
PowerPoint-præsentation i teams
En anden brugbar mulighed er, at dele en powerpoint. Dette giver mulighed for, at man kan blive i Teams applikationen, og samtidig se sine noter og mødedeltagerne. Mødedeltagerne ser ikke dine noter, men din præsentation og dit webcam.
TROUBLESHOOTING:
Du kan ikke få lov at dele skærm?
Der kan være to grunde til, at du ikke kan få lov at dele skærm:
-
Du har ikke tilladt skærmdeling i din computers systemindstillinger. Løsning: Tryk på æblet øverst til venstre og klik ‘systemindstillinger’. Find og klik ‘Sikkerhed & anonymitet’. Tryk på hængelåsen og indtast adgangskode for at tillade ændringer. Find ‘Skærmoptagelse’ på listen og tilføj Teams.
-
Den der har oprettet mødet har ikke tilladt skærmdeling. Løsning: Bed den der har oprettet mødet om at finde mødeindstillingerne og tillad skærmdeling for alle deltagere.
Teams
Oprettelse af nye teams
Opret nyt team
Opret nyt team ud fra eksisterende team, skabelon eller fra begyndelse
-
Vælg om teamet skal være offentligt eller skjult
-
Vent 2-5 minutter
-
Tilføj medlemmer og tildel rettigheder
-
Tilføj evt. apps og filer
Kun ‘ejere’ af et team kan invitere andre deltagere. Men du kan tildele medejerskab til medlemmer fra organisationen
Teams
Integration af apps
Tilføj app til et team
Du kan tilføje adskillige apps til dit team. Dette gælder eksempelvis:
-
Office pakken (word, excel mm.)
-
SurveyMonkey
-
Forms
-
Miro
-
Trello
… og mange flere
Tilføj apps til møder
Man kan også tilføje visse apps til møder. Dette kræver ikke login fra mødedeltagerene, hvis de rigtige indstillinger vælges (som vist på videoen til venstre).
SIMON SIGER: Hvis du har oprettet mødet med tilknytning til en kanal, så kan apps ikke vises i selve mødet, men vil i stedet oprettes i det bagvedliggende team. Planlæg derfor mødet uden tilknytning til en teams-kanal, hvis I skal samarbejde ved brug af apps.
Teams
Breakout rooms
Opret breakout rooms i Teams-møder
-
Vælg knappen “private rum” i menubjælken
-
Vælg antallet af rum, du vil oprette
-
Vælg om du automatisk eller manuelt vil tildele deltagere til de nye rum.
-
Tryk “opret rum”.
-
Tryk på knappen ‘Åbn’, for at flytte deltagerne til de nye rum. Indtil da, vil alle deltagere være i plenum, uden at kunne se de private rum.
-
Tryk til sidst på ‘Luk’, for at flytte deltagerene tilbage til plenum. Fordelingen af deltagere vil blive gemt, i tilfældet af at rummene skal åbnes igen senere.
SIMON SIGER: Der er et par funktioner, som er gode at kende til, når du har oprettet de private rum:
-
Tryk på de tre prikker ud fra hvert rum, hvis du vil omdøbe eller slette et rum. Det er også her, at du selv kan tilgå et rum, når de er blevet åbnet.
-
Under indstillinger kan du vælge, om deltagerne automatisk skal flyttes til de nye rum, når de åbnes, eller om de skal spørges først. Her kan du også evt. sætte en tidsgrænse for, hvor længe rummet skal være aktivt.
-
Tryk på det lille plus-tegn, hvis du vil tilføje et rum.
-
Tryk på “Tildel deltagere”, hvis du vil tildele deltagere, som er kommet til mødet senere, eller hvis du vil flytte eksisterende deltagere til et nyt rum.
-
Hvis en deltager ikke er kommet korrekt ind i rummet, når det er blevet åbnet, kan du klikke på vedkommende (under rummet til højre), og sende en ny indkaldelse.
Your content goes here. Edit or remove this text inline or in the module Content settings. You can also style every aspect of this content in the module Design settings and even apply custom CSS to this text in the module Advanced settings.